!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Gudstjenester i kirkerne er suspenderede indtil videre som følge af de tiltag, der er iværksat for at inddæmme coronovirus udbredelse. Man kan dog afholde begravelser og bisættelser.

Ved begravelser og bisættelser i folkekirken gælder der ikke en fast deltagergrænse på i alt 10 personer, men der må maksimalt tillades adgang for 1 person pr. 4 kvm gulvareal i kirkens skib, og der skal samtidig tages højde for kirkens indretning, således at der kan holdes afstand på mindst 2 meter mellem deltagerne. 

I Herringe og Gestelev kirke betyder det, at der ikke kan deltage mere end 20 personer i alt i begravelsen/bisættelsen.

************************************

Læs en prædiken

Søndagens prædiken kan høres i kirken eller læses her på hjemmesiden, hvor udvalgte prædikener kan findes. Læs en prædiken her.

Herringe Kirke

Herringe Kirke er en gammel landsbykirke. I dag er fungerer den som samlingssted for dem der kan finde tid søndag formiddag eller på andre tidspunkter om ugen, til at sætte sig under hvælvingerne og give livet en tanke.

I Rudme-Herringe foregår der mangr ting. Kirken er den åndelige overbygning, hvor vi mødes om det som alle deler, nemlig tro, tvivl og eftertanke. Det man i gammelt sprog kaldte det åndelige.

Der er foregår alt muligt i kirken: mange forskellige genrer af musik, tekster der læses højt, eventyr fortælles, stilhed finder også plads og tænksomt snak.

Gestelev Kirke

Gestelev Kirke er gammel landsbykirke der ligger nu i et vejkryds i Gestelev, som det der samler Gestelev, Gestelevlunde og Palleshave.

Der er ud over forsamlingshuset i dag ikke andre mødesteder i Gestelev end kirken. Vi bestræber os på i Gestelev kirke at holde gudstjenester så alle kan være med. Der er ind imellem kaffe og kage efter søndagsgudstjenesten, fordi det sociale også er en vigtig del af det at gå i kirke.

Derudover har vi mange ting for børn. Vi har mailliste man kan komme på, og så få en liste reminder når der sker noget for børnene.

Kirken er som vi ser det et godt sted at mødes, for her mødes vi på tværs af alder og de sædvanlige skel.

Man er altid velkommen til at kontakte præsten med ideer, eller hvis man gerne vil hjælpe, bage en kage, eller andet.